Musearm er en tilstand, der opstår i forbindelse med brugen af computer. Begrebet musearm omfatter alle de symptomer, der kan opstå i forbindelse med gentagne belastninger af muskler, ledbånd, sener og nerver.

Begrebet dækker over mange forskellige tilstande i skulderen, armen, håndleddet og hånden, således at både symptomerne og diagnoserne kan variere. Der følger ofte nakkesmerter med tilstanden. Fællesnævneren er, at besværet skyldes langvarigt arbejde ved computer.

Symptomer på musearm

• Træthed i hånd og arm
• Stivhed i skulderled, albueled eller håndled
• Nedsat grebsfunktion
• Sovende fornemmelser
• Ømhed ved berøring af musklerne i underarm og hånd
• Ondt i nakken, skulder, albue eller håndled

En af de store syndere i forbindelse med at musearm opstår, er forkert arbejdsstilling samt forkert indstilling af skriveborde, stole, computerskærm etc.

Sådan varierer du dit arbejde foran computeren:

• Skift stol og bordhøjde i løbet af en dag. Gør det f.eks. til en vane at hæve hævesænke bordet, når du forlader din plads, så du skal stå op, når du kommer tilbage.
• Varier dine sidestillinger i stolen. Der findes ikke én korrekt siddestilling.
• Flyt computerskærmen, så du afveksler afstanden til skærmen og højden.
• Kig ud af vinduet engang imellem.
• Undgå dobbeltklik med musen, da det belaster muskelfibrene. Brug i stedet den alternative knap en mus bør have til dobbeltklik.
• Skift mellem forskellige arbejdsredskaber, f.eks. tastatur, mus eller skriveplade.
• Læg hænderne ned på bordet eller tastaturet engang imellem. Når man sidder med hænderne løftet over tasterne eller musen og holder fingrene parate til at klikke eller taste, belaster det musklerne.
• Hold pauser fra computeren, hvor både krop og sind bedre kan slappe af.
• Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte, ubehag og stress er tegn på, at arbejdssituationen skal ændres

Hvad kan massage gøre?

Da der er tale om overbelastet og stram muskulatur kan massage være en god hjælp. Dels ved at smidiggøre og løsne væv. Der bruges tværgående massage af især flexsorer/ekstensore i underarm. Også bindevævsmassage kan være en hjælp.