Efter mange hotstone behandlinger har jeg erfaret, at kombinationen af fysiurgisk- og hotstone massage er yderst effektiv.
Denne behandling kalder jeg FysiurgiskXtra.
Fysiurgisk massage lindrer muskelspændinger, forbedrer blodcirkulationen og reducerer stress. Kombineret med varme sten opnås dyb muskelafspænding, som ikke kan opnås med massage alene.
Kombinationen fremmer udvaskning af affaldsstoffer, hvilket reducerer muskelsmerter og stivhed efter behandling.
Varme sten øger effektiviteten af fysiurgisk massage ved at varme musklerne op til dybdegående manipulation.
Denne kombination kan nu vælges, som FysiurgiskXtra massage ved booking.
Behandlingen er en dybere og mere afslappende oplevelse, særligt gavnlig for kroniske muskelspændinger eller stress.
FysiurgiskXtra massage anbefales ikke til diabetikere, patienter med forhøjet blodtryk, hjertesygdomme eller personer på blodfortyndende medicin, da varme sten kan øge blodcirkulationen og påvirke blodtrykket.
Undgå også FysiurgiskXtra massage, hvis du er gravid eller har solskoldning, da gravide kvinder har særlige risici og solskoldet hud kan blive irriteret af varme sten.
Kontakt altid din læge, hvis du er i tvivl om FysiurgiskXtra massage er passende for dig.