Massagens helbredende kraft

Musklerne

Musklerne udgør ca. 40 pct. af kroppens vægt. Når musklerne arbejder, afgiver de affaldsstoffer i form af mælkesyre, kultveilte og urinstof. Disse affaldsstoffer ledes naturligt bort fra musklerne af blodkredsløbet og lymfesystemet. Men hvis der ophobes for mange affaldsstoffer, som der fx gør, hvis vi sidder time efter time og spænder foran computeren eller træner lidt for hårdt, så bliver musklen træt, stiv og øm.

Massage løsner og blødgør musklen og hjælper de ophobede affaldsstoffer væk.

Affaldsstofferne

En god massage holder din krop sund, ren og leder affaldet ud. Massage forbedrer blodcirkulationen, som transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler. Samtidig føres affaldsstoffer med blodet væk fra cellerne. Massage sætter også skub i lymfesystemet, der spiller en afgørende rolle i kroppens udrensning af affaldsstoffer.

Huden

Massage forbedrer blodcirkulationen og dermed også blodforsyningen til hudens celler. Det betyder bl.a., at næringen til hudcellerne forbedres. Og derfor har massage også en god effekt på huden – det får huden til at se sundere og friskere ud.

Nervesystemet

Massage har også en positiv virkning på kroppens nervesystem. Det er derfor, at massage virker beroligende, afstressende og stimulerende. Dermed kan behandlingen være den pause, der giver dit nervesystem ro og hjælper dig til at mærke, hvordan du egentlig har det.

Nyere forskning viser desuden, at massage kan reducere kroppens produktion af stresshormoner som kortisol og adrenalin og fremme produktionen af oxytocin, som gør dig afslappet og rolig.