• Hotstone Massage

    Termologisk massage

    Massage med varme sten er en teknik, der stammer fra indianernes kultur. Massageformen er flere tusind år gammel og er naturligvis udsprunget af, at indianerne levede i og med naturen. Dermed udnyttede de sig af naturens materialer i behandling af de syge. Hotstone massage kaldes også Termologisk massage.

    En dyb forkælelse for krop og sjæl. Varmen fra stenene strømmer ind i kroppen og trænger dybt ned i musklerne. Under massagen kan du mærke hvordan musklerne afspændes, din krop og sjæl slapper totalt af. Der placeres varme sten direkte på din krop og mellem dine tæer, for at opnå den maksimale afslapning og nydelse.

    HotStone massagen udføres med varme vulkanske basalt sten. På grund af deres høje indhold af jern er de ekstremt gode til at holde på varmen. Det er en dyb blødgørende, afslappende form for massage, som smelter infiltrationerne væk og især er velegnet til særlige områder med muskelspændinger f.eks. i nakke, skulder, ryg og balle.
    Den dybe afspænding er ligeledes ideel til at løsne langvarig fysisk eller psykisk stress.

    En HotStone massage øger blodgennemstrømningen så musklerne får en øget blod tilførsel. Stofskiftet øges og virker udrensende, affaldsstoffer bliver hurtigere udskilt og varmen virker smertelindrende i muskler og led samt hjælper med at forbedre cirkulationen i lymfesystemet.

    En helt igennem fantastisk og enestående oplevelse, som du bare må prøve!

    HotStone massage er ikke hensigtsmæssigt, for diabetikere, patienter med forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, eller personer, som er på blodfortyndende behandling. Du bør ikke få en HotStone Massage, hvis du er gravid eller har solskoldning. Ligeledes frarådes det hvis du har betændelse i kroppen eller inflamationer på huden. Hvis du er i tvivl, skal altid kontakte din egen læge, inden du kommer til en eller anden form for behandling.